X
Fri Fragt på ordrer over 400kr
Gratis ombytning
Gratis afhentning i Blokhus

SIBIN LINNEBJERG


En stolt striktradition med rødder i Danmark og Europa

Sibin Linnebjerg har ét speciale; nemlig strik i verdens bedste kvalitet. Søger du den helt perfekte striktrøje eller cardigan til dig selv, findes der hos det danske modebrand en række forskellige muligheder med hver sit smukke udtryk – og tilmed i dansk design produceret i Europa. Sibin Linnebjerg er kendt for sine uovertrufne og eksklusive strikkvaliteter i den fineste merinould, der holder sig smuk i brug og både føles og ser luksuriøs ud. Velkommen til Sibin Linnebjergs bløde univers af klassiske strikdesign i kun de allerbedste kvaliteter. 

Det er ingen overdrivelse at udnævne Sibin Linnebjerg til strikspecialisterne i den danske modebranche. Strikvarerne fra det populære brand er baseret på en stolt tradition, der rækker helt tilbage til 90’erne og i dag ejes af Claus Linnebjerg og har hovedsæde i Herning. Visionen bag Sibin Linnebjergs strik er og har altid været at skabe klassisk modetøj i et tidløst design af de bedste materialer. 

De nøje udvalgte og udsøgte garnruller, kvaliteterne produceres ud fra, giver en dejlig fornemmelse af holdbarhed, kvalitet og værdi for pengene. Alt materiale til Sibin Linnebjergs striktrøjer og cardigans er nøje udvalgt og desuden produceret under ordentlige og velbetalte arbejdsforhold i Europa. 

Merino og mohair – kend de skønne materialer i din Sibin Linnebjerg-strik

Størstedelen af de strikkede styles er produceret i den lækreste og blødeste merinould og ofte tilsat akryl, der hjælper med at holde strikken i facon og overfladen flot og fin. Langt de fleste oplever topkvaliteterne fra Sibin Linnebjerg som bløde og nemme at bære, uden at de kradser – også, hvis du har en tendens til at være lidt sart over for uld. 

Enkelte af Sibin Linnebjergs strikvarer er syet i mohair og uld, hvilket giver et lækkert og vamset look. Vigtigt at vide om mohairkvaliteterne er, at den bløde og mindre faste mohair nemmere kan ændre overflade over tid end kombinationen af merinould og akryl. Til gengæld har de to strikkvaliteter også vidt forskellige formsprog, og hvor mohair er mere fluffy og hyggelig at se på, synes merinould mere enkel og fin i sit udtryk. 

Vælg en klassisk Sibin Linnebjerg-cardigan eller den elskede poncho

Sibin Linnebjergs varemærke er strik i et stilrent og tidløst design, der både kan styles til hverdag og fest. Især designklassikeren Mary Cardigan, der både findes i en kort og en lang udgave, er blevet en populær hverdagscardigan til dem, der elsker enkelt design og afslappet elegance på samme tid. Den er perfekt at bruge på arbejde, men kan også sættes sammen med en kjole eller et par habitbukser og høje hæle for at skabe et festligt look. Også Sense Cardigan er en af de absolut mest populære cardigans, og med sit fine og tætte strikmønster er den et smukt alternativ til en blazer. 

Sibin Linnebjerg er igennem de sidste 20 år blevet særlig kendt for deres unikke ”sømandsstrik” med de karakteristiske bobler og ikke mindst de fantastiske strikponchoer, der fås både med og uden rullekrave. Siff Poncho med rullekrave er nu på andet årti en yderst populær designklassiker fra Sibin Linnebjerg, men også Adi Poncho uden rullekrave har fundet vej til danskernes hjerte de senere sæsoner – og begge modeller er produceret i den populære strikblanding af 50 % fin merinould og 50 % akryl, der giver ponchoen kvalitetsmæssigt tyngde og gør den både smuk og holdbar gennem adskillige sæsoner. 
En Sibin Linnebjerg Poncho er en perfekt investering til de danske overgangsperioder mellem sommer og vinter, hvor du har brug for et ekstra lag at lune dig med, der samtidig oser af elegance. 

Strikket mode, der ikke er dikteret af trends

Nøglen til en bæredygtig og langtidsholdbar garderobe er at købe styles, der ikke går af mode. Den tankegang har Sibin Linnebjerg på fineste vis implementeret i deres designprincipper, hvor de mange klassiske styles kan bruges år efter år. Mange af de smukke cardigans, pullovers og ponchoer bliver fremstillet i neutrale farver, der passer til det hele og kan bruges uanset sæson og trends. En klassisk, rund hals eller en klædelig V-hals forsvinder aldrig fra modebilledet – og de mere neutrale stykker strik kan sagtens kombineres med mere trendprægede items, hvis du vil eksperimentere med tidens tendenser. 

Er du til en stilfuld råhvid pullover eller en beige cardigan, der kan kombineres med stort set alt i dit klædeskab, finder du dem hos Sibin Linnebjerg. Er du til lidt mere spræl i farverne, findes de mere farverige modeller selvfølgelig også – og farverne er altid nøje afstemt og kombineret, så du får lyst til at bruge dem år efter år. 

Få den bedste service, når du køber Sibin Linnebjerg online

I vores fysiske butikker giver vi altid den bedste, personlige service – og det vil vi også gerne give dig online. Derfor kan du altid kontakte vores kundeservice med dine store og små spørgsmål. Ring til os på 21 13 60 40 eller send en mail til mail@bykalstrup.dk, så er vi klar med råd og vejledning. Leder du efter inspiration til styling og tips til sæsonens tendenser, kan du følge os på både Facebook og Instagram under @byKalstrup. Husk også, at du får fri fragt og gratis retur, når du handler for mere end 400 kr. hos os.