X
Fri Fragt på ordrer over 400kr
Gratis ombytning
Gratis afhentning i Blokhus

GABBA


GABBA er tidløs herremode med sans for detaljen

Et par gode jeans går aldrig af mode. Det samme gælder strik i lækker kvalitet, en klassisk vest eller en skjorte. GABBA udgiver fire årlige kollektioner – alle med et fokus på anvendelige styles, der ikke går af mode efter en enkelt sæson. Og selv om kollektionerne byder på andet end denim, skinner GABBAs identitet som denimbrand alligevel igennem. Det kan for eksempel komme til udtryk gennem rå nitter og lynlåse eller den karakteristiske blå sytråd, som jeansene også bliver syet med.

Er du vild med gode basis-items til mænd, bliver du også vild med GABBA. De enkle og stilrene design er lette at kombinere på kryds og tværs – på den måde kan du udnytte hele din garderobe, fordi alting passer sammen.

Med et par GABBA-jeans har du altid noget at tage på

GABBA er først og fremmest et mærke med fokus på denim og kvalitetsjeans, og det kommer for alvor til udtryk, når du ser på deres store kollektion af klassiske jeans, chinos, shorts, cargobukser og meget mere. Med et par GABBA-bukser har du allerede lagt fundamentet for et rigtig godt outfit, som du kan tone i lige den retning, du ønsker. Du kan vælge et afslappet look med T-shirt eller strik, eller du kan sætte dine bukser eller jeans sammen med en skjorte for at opnå det casual business look, der passer perfekt til kontoret.

Hos GABBA sætter de en ære i at designe og producere jeans, der holder – både når det gælder materialets og designets levetid. Jeans fra GABBA er designet til at blive brugt sæson efter sæson, og du vil uden tvivl kunne finde dine nye yndlingsbukser i vores nøje udvalgte sortiment.

Køb GABBA-bukser hos byKalstrup og få hurtig levering

Når du køber tøj fra GABBA hos byKalstrup, får du den samme gode service og hurtige ekspedition som i vores fysiske butikker i Løkken og Blokhus. Vi sender nemlig altid din bestilling fra dag til dag, så du modtager den inden for 1-3 hverdage. Køber du for mindst 400 kroner, sender vi fragtfrit, og vi vedlægger også en returlabel, hvis du skulle få brug for at bytte til en anden størrelse.

Søger du inspiration, eller vil du holdes opdateret med de sidste nye produktlanceringer, kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev eller følge med på vores sociale medier. Find os på Facebook eller på Instagram under @byKalstrup, hvor vi deler masser af billeder med fokus på nyheder, inspiration og styling.