X
Fri Fragt på ordrer over 400kr
Gratis ombytning
Gratis afhentning i Blokhus

WOODBIRD TIL MÆND


Woodbird til herrer er enkel æstetik og tidløs mode

Dansk æstetik og skandinavisk design er kendetegnende for det danske brand Woodbird, der så dagens lys i 2010. Stilen er enkel og farverne afdæmpede, hvilket gør det let at kombinere kollektionens styles på kryds og tværs med succes hver gang. Se hele det store udvalg her.

Nogle gange er det enkle valg det, man kommer allerlængst med. Det mener de også hos Woodbird, hvor kollektionerne er præget af den rene, skandinaviske minimalisme og afdæmpede farver. Der er flere fordele ved at vælge items til sin garderobe, der lever op til disse krav – det bliver for det første lettere at kombinere tøjet på kryds og tværs, fordi alt passer sammen, og for det andet går tøj i den lidt mere neutrale ende ikke af mode. Et par klassiske jeans fungerer i garderoben, uanset hvilket årstal der står på kalenderen, og en beige hoodie eller en hvid T-shirt kan også bæres sæson efter sæson.


Alsidig herremode fra Woodbird siden 2010

Tre venner grundlagde Woodbird i 2010, og brandet, der har hjemme i Ikast, tilhører derfor de nyere skud på stammen i den danske modebranche. Det er dog ikke til at se på kollektionerne, der allerede er helt sikre i deres udtryk og trækker en helt klar linje til de skandinaviske designtraditioner, der er baseret på minimalisme og en form for ‘less is more’-tankegang.

Woodbird til herrer er til manden, der ønsker et sikkert udtryk, uden at det bliver kedeligt. Den skandinaviske tilgang bliver nemlig indimellem krydret med indtryk fra resten af verden, hvilket især kommer til udtryk i spændende print og lejlighedsvise mønstre. Du vælger dermed helt selv, om du holder dig til de ensfarvede basis-items, eller om du vil prøve kræfter med den lidt mere spraglede del af kollektionerne. Vi har udvalgt det bedste fra begge verdener for at give dig et godt og varieret indtryk af de mange styles fra Woodbird.


Shop Woodbird til herrer hos byKalstrup

Det skal være nemt at handle online hos os – og en del af den gode oplevelse er, at vi nøje udvælger de styles, du finder i webshoppen. På samme måde som i vores fysiske butik præsenterer vi her det allerbedste, så du kun skal koncentrere dig om at finde netop dine favoritter.

Når du handler for mindst 400 kr., giver vi dig gratis fragt. Med i din pakke sender vi desuden en gratis returlabel, så du uden ekstra omkostninger frit kan ombytte eller returnere dit køb, hvis det ikke passer eller alligevel ikke lige var dét, du drømte om. Skulle du have spørgsmål til vores udvalg af Woodbird, er du altid velkommen til at sende en mail til mail@bykalstrup.dk, ligesom du i hverdagene mellem 09 og 16 kan ringe til os på 21 13 60 40. Vi glæder os til at hjælpe dig.