X
Fri Fragt på ordrer over 400kr
Gratis ombytning
Gratis afhentning i Blokhus

RAINS TIL KVINDER


Den klassiske regnjakke i en moderne fortolkning

I mange år er regnjakken blevet set som en beklædningsgenstand, der udelukkende har haft en praktisk funktion. Den har ikke været en del af modebilledet, men det har danske Rains lavet om på – og det selvfølgelig uden at gå på kompromis med funktionaliteten. Med en Rains-regnjakke får du komfortabelt letvægtsregntøj i en stærk og holdbar kvalitet.

I de mange forskellige design er det tydeligt, at der er skelet til den klassiske regnjakke. Det ses fx på de store lommer og de neutrale farver, som regntøj traditionelt har været tilgængeligt i. Det er dog på de stilfulde detaljer, du kan kende en Rains-regnjakke fra en traditionel regnjakke.

Hver eneste regnjakke er gennemtænkt ned til mindste detalje, og du kan tydeligt mærke på fx knapper og lynlåse, at der er tale om regntøj af den allerhøjeste kvalitet. Samtidig fås alle modeller i en række moderigtige farver ud over de klassiske og neutrale, så du selv bestemmer, om du vil skille dig ud i en farverig regnjakke eller holde det helt enkelt i en sort, grå eller armygrøn version.

Lad din Rains-regnjakke være en stilfuld tilføjelse til dit outfit

Danmark er et af de lande, hvor flest cykler på arbejde, og samtidig har vi en hel del nedbørsdage hvert år. Det gør det svært for de fleste at undvære en god regnjakke. Vil du gerne holde kroppen tør og samtidig føle dig smart og velklædt, skal du se i retning af en Rains-regnjakke.

Udvalget er stort, og derfor er det muligt at tone dit outfit i forskellige retninger og vælge forskellige silhuetter. Er du vild med et oversized og lidt boxy look, skal du vælge en af de lige modeller med god plads. De er samtidig praktiske i de kolde måneder, fordi der er plads til en jakke eller en varm sweater indenunder.

God plads er der også i de flotte regnkapper, der falder løst og er lette at tage på over et hvilket som helst outfit, ligesom de giver god bevægelsesfrihed. I det hele taget er det gennemgående for vores udvalg af regnjakker fra Rains, at de kombinerer det praktiske med muligheden for stadig at være velklædt og stilfuld – uanset om du ønsker et klassisk look med en sort og neutral regnjakke eller et afslappet festival-inspireret look med regnjakke i en farve, der skiller sig ud, kombineret med et par gummistøvler og en god sweater.

Rains-regnjakker til herrer og kvinder hos byKalstrup.dk

Hos byKalstrup.dk har vi udvalgt vores favoritter fra Rains og gjort det nemt for dig at shoppe dem online. Køber du for mere end 400 kr., sender vi til dig helt gratis med vores dag-til-dag-levering. Du får også gratis retur. Har du spørgsmål til vores Rains-regnjakker og -tilbehør, er du altid velkommen til at kontakte vores kundeservice på 21 13 60 40 eller mail@bykalstrup.dk.