Fri Fragt på ordrer over 400kr
Gratis ombytning
Gratis afhentning i Blokhus

PARAJUMPERS TIL MÆND


En Parajumpers-jakke er stil, komfort og funktion i ét gennemført design

Lyder dine krav til en jakke, at den skal holde dig varm, være udført af materialer i topkvalitet og samtidig se godt ud? Parajumpers designer overtøjskollektioner med stor vægt på funktionelt design, eksklusive detaljer og høj kvalitet. Resultatet er jakker med både tyngde og gods – og når du får en Parajumpers-jakke mellem hænderne, er du således ikke i tvivl om, at der er tale om kvalitet i særklasse.

Flere af jakkerne kan da også klare ned til -20 grader i meget barsk klima, hvilket gør dem til det oplagte valg for dem, der har brug for overtøj, der kan stå imod selv de mest ekstreme vejrforhold, men også et oplagt valg for dig, der er ekstra kuldskær af natur. Jakkernes kvalitet er ekstra høj i forhold til mange andre mærker på markedet, så de kan bruges vinter efter vinter uden at en syning går op eller lynlåsen går i stykker.

Se vores udvalg af Parajumpers-jakker til herre

Parajumpers til herre inkluderer et bredt udvalg af modeller – lige fra korte til lange jakker, nogle med hætter, der er udsmykket med ægte pelskant, og andre med minimalistiske linjer. Fælles for dem alle er den exceptionelle kvalitet. Find blandt andet:

  • Harraseeket – lang parkajakke i kraftig kvalitet og med smarte detaljer
  • Ugo – den ultimative letvægtsdunjakke til herrer
  • Jayden – den perfekte overgangsjakke til herrer

Snittet på de lette dunjakker er enkelt og klædeligt, og de lækre parkacoats har en afslappet og behagelig pasform, der understreger deres sporty udseende. Du finder desuden et udvalg af dunveste og tilbehør, og kan du slet ikke få nok af det uovertrufne, italienske mærke, er en logosweatshirt også et helt oplagt valg.

Parajumpers tager ansvar

Går du op i bæredygtighed på forskellige parametre, deler du værdier med Parajumpers. Parajumpers støtter social ansvarlighed og bæredygtighed i tøjbranchen, og især dyrenes velfærd er vigtig. Derfor bruger Parajumpers kun pels, som lever op til strenge krav om sporbarhed, bæredygtighed og dyrevelfærd. Deres kaninpels er overskud fra fødevareindustrien, og det samme gælder for de andedun, der bruges i dunjakkerne. Også den langtidsholdbare kvalitet er med til at mindske dit aftryk på miljøet – når du køber jakker i god kvalitet, kan de holde mange år, og du er med til at mindske vores samlede resourceforbrug. Du kan læse mere om deres tiltag her.

Køb i dag og få den bedste personlige service hos byKalstrup.dk

Vi bestræber os på at give den samme gode, personlige service til vores kunder online som i vores fysiske butikker. Derfor kan du altid kontakte os med dine spørgsmål. Mangler du vejledning eller inspiration til Parajumpers, kan du også altid besøge os på vores sociale medier (Facebook og Instagram) – her deler vi opslag flere gange dagligt. Du er også altid velkommen til at kontakte vores kundeservice – vi er altid klar til at hjælpe dig med styling, tips og råd. Du kan ringe til os på 21 13 60 40 eller skrive til mail@bykalstrup.dk.

Husk også, at du får fri fragt og gratis retur, når du shopper for mere end 400 kr. Vi sender produkterne fra dag til dag, hvilket giver dig en kort leveringstid på 1-3 hverdage.

Hvem står bag Parajumpers?

Det italienske brand Parajumpers har siden sin lancering i 2005 sat et unikt præg på markedet for high-end overtøj. Bag brandet står den dygtige designer Massimo Rossetti, der gjorde det til sin mission at designe eksklusivt high-end overtøj, der kombinerer de allerbedste dunkvaliteter med et velsiddende jakkesnit. Resultatet var en Parajumpers-jakke, der både syner stilet og som samtidig kan klare de mest krævende forhold.

Rossetti fandt inspiration til Parajumpers-jakkerne efter et bemærkelsesværdigt møde med et medlem redningspatruljen 210th Rescue Squadron, som er en eliteenhed, der udfører ekstreme redningsaktioner i de vildeste, mest afsides hjørner af kloden. Disse kaldes Parajumpers eller PJ’s og er baseret i det kolde Alaska – og det er altså dem, Parajumpers-navnet henviser til. På baggrund af oplevelsen ønskede Massimo Rossetti at indfange det rå look, funktionaliteten og robustheden fra redningsjakkernes design i sine egne kreationer, og det resulterede i de ikoniske Parajumpers-jakker.

Hver jakke fra Parajumpers er således et produkt af en designfilosofi, der vægter både det praktiske og det æstetiske. Brandets fokus på detaljer og optagethed af brug af kvalitetsmaterialer gør, at jakkerne kan score højt på parametre som varme og isoleringsevne, samtidig med at de er stilrene og moderne i designet. Massimo Rossetti har formået at skabe et produkt, der står som et bevis på mødet mellem to verdener, og det har placeret Parajumpers som et førende valg blandt dem, der søger eksklusivitet og funktionalitet i en kombination i deres overtøj.