X
Fri Fragt på ordrer over 400kr
Gratis ombytning
Gratis afhentning i Blokhus

SPECKTRUM


Specktrum forener det moderne med det klassiske

Skaberne af det danske designbrand beskriver selv deres produktlinje som “affordable luxury”. En bærende filosofi hos brandet er nemlig, at der ikke bliver gået på kompromis med hverken det visuelle udtryk eller kvaliteten, samtidig med at priserne skal holdes i et leje, hvor alle kan være med. Der er fokus på det unikke, hvilket blandt andet kommer til udtryk ved, at glasvaserne fra Specktrum er mundblæste.

Ved første øjekast er kollektionerne fra Specktrum præget af moderne geometriske former, der signalerer nutidighed og en enkel indretningsstil. Når man ser lidt nærmere på vaserne, skålene og kanderne og studerer detaljerne, opdager man dog, at der også er givet plads til klassiske håndværksmæssige detaljer og mønstre. Det giver den unikke følelse af tidløshed, der kendetegner produkterne fra Specktum

Skab smukke sammensætninger af former og farver

Det smukke udvalg fra Specktrum er designet til at blive kombineret på kryds og tværs. Derfor er farverne nøje afstemt i forhold til hinanden, ligesom mange skåle og vaser findes i flere forskellige størrelser. Det gør det let at gruppere de forskellige dele i små, fine stilleben rundt omkring i hjemmet for at skabe hygge og en rød tråd gennem indretningen.

Det er netop de mange stylingmuligheder i hjemmet, der er lagt vægt på i de forskellige kollektioner fra Specktrum. Når du begynder at mikse og matche, kan du nemlig for alvor lade din personlighed komme til udtryk gennem måden, du indretter dine omgivelser på. Måske vælger du at kombinere flere forskellige farver og kontraster, eller måske går du efter de mere neutrale toner – det er helt op til dig og din smag.

Specktrum skaber designobjekter, der ikke er afhængige af sæson og tendenser

En måde at indrette bæredygtigt og med mere omtanke er at investere i design, der ikke går af mode. Sådan er produkterne fra Specktrum. Den unikke sammensætning af et klassisk udtryk og indflydelse fra moderne tendenser betyder, at interiør fra Specktrum glider perfekt ind i nutidens indretning – men uden at blive dikteret af den.

Derfor er vaser, bakker, spejle, lysestager og alt det andet, der findes hos Specktrum, designet til at blive vist frem og holdt af i mange år. Det harmonerer godt med, at alle produkterne er unikke og har deres egen historie – i de mundblæste vaser kan det for eksempel komme til udtryk i små luftbobler, som bidrager til produkternes charme og adskiller dem fra de masseproducerede af slagsen.

Køb Specktrum hos byKalstrup med hurtig levering

Når du køber vores håndplukkede varer fra Specktrum, sender vi altid fra dag til dag. Det betyder, at du kan forvente at modtage din pakke inden for 1-3 hverdage.

Specktrum er et dansk interiørbrand, der forener stilrene og enkle design med luksuriøse detaljer. Se hele det håndplukkede udvalg hos byKalstrup.dk.