X
Fri Fragt på ordrer over 400kr
Gratis ombytning
Gratis afhentning i Blokhus

ON TIL KVINDER


Fra On Running til On

Selve mærket On har sin oprindelse i Schweiz i 2010 under navnet On Running. Det er Olivier Bernhard, en tidligere Ironman-atlet, der fik idéen om at skabe en ny slags løbeoplevelse og -følelse, da han var utilfreds med de andre løbesko på markedet, især da de alle mindede om hinanden i design. Bernhard begyndte med at eksperimentere og udarbejde en prototype, hvor han limede stykker af en haveslange til sålen for at finde ud af, om det gjorde en forskel – og det gjorde det! Det var dog først efter han præsenterede sine idéer for sine to venner, David Allemann og Caspar Coppetti, at tanker blev til virkelighed, og den første On-sko blev lanceret i 2012.

Den første On-sko, der kom på markedet, var Cloudracer med Ons ikoniske, patenterede CloudTec-teknologi, som bygger på Bernhards grund idé om at tilføje skum i skoen på en helt bestemt måde. Med Cloudracer-skoen får du derfor en fantastisk blød landing og en sko, der tilpasser sig dit gangmønster, og det er denne sko, som lægger fundament til efterfølgende kollektioner med fokus på teknisk innovation.

Af atleter til atleter: On-sko til kvinder hos byKalstrup

Teknisk innovation er grundessensen af On, og hele formålet med brandet har fra starten været at revolutionere løb, hvilket de har opnået ved at inkorporere nytænkende teknologier og design til at indgå i deres sko. Ifølge On-tankegangen får du en enestående mulighed for at fordybe dig, når du er i bevægelse, og deres mål er at hjælpe dig med at komme i det perfekte ‘flow state’, hvor dine tanker får et frirum med masser af plads til inspiration. Når du køber et par sko fra On, får du derfor et produkt afpræcis, schweizisk ingeniørvidenskab og stilrene designæstetikker.

Når det kommer til levetid, er On Running fuldt i gang med at finde ud af, hvordan de kan få deres sko til at holde endnu længere, end de allerede gør. Den nuværende holdbarhed er meget afhængig af eksempelvis din løbestil, vægt, og hvilken overflade du løber på, men generelt siger man, at sko kan holde til omkring 482 km, afhængigt af model og materialer. Fordi On Running kommer fra Schweiz er deres sko blevet testet i alskens forskellige terræner og årstider for at sikre dig de optimale sko. Selvom On Running-sko blev skabt til løb, er de også fantastiske at have på i hverdagen, hvis du ønsker en udsøgt komfort hele dagen lang. Derfor kan de sagtens bruges til at gå på opdagelse eller til andre træningsformer.

On til kvinder – moderigtige sko til hverdagen

Med et par sko fra On er du sikret en god polstring såvel som en kraftfuld start, hvorfor der i dag er over 7 millioner atleter fra over 50 lande, der bruger On-sko til professionelt løb. De er blandt andet blevet båret til Olympiske Lege og VM i Ironman, og så har On også haft et tæt samarbejde med den verdenskendte tennisstjerne Roger Federer. På trods af, at deres sortiment byder på alt fra træningssko, løbesko til indendørs- og udendørsbrug og vandresko, har de også livsstilssko, der er perfekte til hverdagsbrug.

Hos byKalstrup er vi vilde med sko fra On til kvinder, da de er ultrabehagelige at have på, uden at der er gået kompromis med deres design. Det er selvfølgelig mest oplagt at bruge et par On-sko til et sporty look med løbetights og sportstoppe, hvor du kan vælge at matche farvedetaljer for et ensformigt udtryk, men i løbet af de seneste par år er sneakers og løbesko blevet et moderigtigt valg. Derfor kan du snildt bruge skoene med et par cool cowboybukser og en hvid T-shirt eller hættetrøje for et casual outfit, eller du kan tage udgangspunkt i streetwear-stilen og style dine On-sko med nogle posede cargo-bukser og oversized trøjer.