Karmamia Copenhagen Skjorter

Luksuriøse materialer, iøjnefaldende print og smukke detaljer kendetegner Karmamia Copenhagen. Vi har samlet et eksklusivt udvalg af de skønneste Karmamia-skjorter, der både er smukke til et par jeans, en nederdel eller måske et par matchende bukser i samme print som skjorten. Du kan style skjorterne, lige som du har lyst til – og vi lover, at en skjorte fra det danske brand vil blive en af dine garderobefavoritter mange år frem.

Karmamia-skjorter i de lækreste materialer

De fleste af de smukke Karmamia-skjorter er fremstillet i 100 % satin. Det giver en blank overflade og et let fald, der gør skjorterne klædelige på enhver figur. Kombineret med de klassiske snit er skjorterne indbegrebet af tidløs elegance, der kan styles i lige den retning, du ønsker. Sammen med et par bukser i ægte eller syntetisk læder opnår du et råt look, og vælger du nederdel og blazer, er du klar til at møde velklædt op på arbejde.

Du kan også vælge at style din lækre Karmamia-skjorte med et par mindst lige så skønne bukser eller en nederdel i samme stof. Flere af skjorterne er nemlig en del af et sæt med matchende underdel. Det giver et gennemført og klassisk look og rammer perfekt ned i tidens modetendenser, hvor de matchende sæt igen nyder stor popularitet. Tilføj et par behagelige ssneakers eller smukke stiletter og ton outfittet op eller ned, som du ønsker.

Hvor Skandinavien møder Mellemøsten

Bag Karmamia Copenhagen står Mia Louise Jellig-Nielsen, der både er grundlægger og kreativ direktør. Hun er bosat i Dubai, hvor tøjet også fremstilles af lokale skræddere. Det betyder, at der ikke er langt fra ide til produktion, og at det kan sikres, at forholdene i produktionen er gode.

Mødet mellem Danmark og Dubai kommer til udtryk i kombinationen af de enkle snit og de smukke print og farver. Silhuetterne er enkle, stoffet falder let, og kraverne er klassiske og stilfulde. Alt det, vi elsker fra den minimalistiske, nordiske stil. I skjorterne kombineres disse ingredienser med et strejf af Mellemøsten i form af farverige print og mønstre. Det kan både være leopardpletter, paisleyprint og smukke blomstermotiver. En Karmamia-skjorte er derfor et friskt pust i garderoben, som kombinerer det enkle med det luksuriøse.

Køb Karmamia-skjorter med gratis fragt og retur

Når du handler hos byKalstrup for mindst 400 kr., giver vi dig fri fragt og retur med i købet. Det betyder ikke kun gratis og hurtig levering, men også at du frit kan ombytte din nye skjorte, hvis den ikke passer i størrelsen. På den måde er du sikret samme gode service online, som vi giver i vores livsstilsbutikker i Blokhus og Løkken.

Har du spørgsmål til vores skjorter fra Karmamia – eller andre produkter på webshoppen – er du naturligvis velkommen til at kontakte vores kundeservice ved at ringe til os eller sende en mail.