Hay Urtepotter

De grønne planter er umulige at komme uden om i den moderne indretning – så hvorfor ikke give dem noget stilfuldt at stå i? Med de minimalistiske HAY-urtepotter kan du tilføre din indretning noget enkelt og klassisk, som samtidig lader dine planter få al den opmærksomhed, de fortjener. Vores HAY-urtepotteskjulere fås i flere størrelser og farver, som du kan kombinere præcis, som du vil. Se hele udvalget her.

Med HAY Flowerpot er det let at mixe og matche

De fine urtepotter fra HAY fås i flere forskellige farver, der alle er holdt i dæmpede, neutrale toner. Det betyder, at de er lette at få til at passe ind i indretningen. Er indretningen i dit hjem allerede holdt i neutrale jordtoner, vil urtepotterne passe helt perfekt ind – og det samme gælder, hvis du allerede har masser af farver i dit hjem og leder efter urtepotteskjulere, der passer til det hele uden at gøre for meget væsen af sig.

Når du vælger dine HAY-urtepotter, kan du holde dig til én farve for at skabe sammenhæng mellem dem, eller du kan vælge at kombinere flere farver for at skabe et diskret farvespil. De forskellige farver i vores udvalg er nemlig nøje afstemt, så de matcher hinanden helt perfekt.

En HAY-urtepotteskjuler kan bruges inde og ude

De klassiske urtepotter fra HAY er fremstillet i polystone og kan derfor bruges både inde og ude – de er dog ikke frostsikre, så husk at tage dem ind om vinteren. Du kan skabe smuk sammenhæng mellem din bolig og din altan, terrasse eller have ved at lade HAY-urtepotterne gå igen i indretningen både indenfor og udenfor. Brug fx de små urtepotter i vindueskarme og reoler indendørs og lad de større urtepotter skabe hyggelige rum udendørs. Det har også den fordel, at alle dine urtepotter stadig passer sammen, når urtepotterne fra dine udeområder skal overvintre indendørs.

Kontakt os, hvis du har spørgsmål

Har du spørgsmål til HAY Flowerpot eller andre produkter i vores sortiment? Så er du altid velkommen til at kontakte vores kundeservice, hvor vi hver dag gør os umage for at give dig så god en service som overhovedet muligt. Ring til os på 21 16 60 40 eller send en mail til mail@bykalstrup.dk, så hjælper vi dig på vej.