Calvin Klein

Det ikoniske tøjmærke blev grundlagt i 1968 af Calvin Klein og hans barndomsven, Barry Schwartz. Modehuset vandt hurtigt et publikum, og Kleins banebrydende jeans-design gjorde ham kendt verden over. I slutningen af 1990erne kunne man ikke gå forbi en reklamesøjle uden at se Mark Wahlberg stå i kun ”sine Calvins”.

Nu om dage kan man ofte se Kleins logo rundt om brystet og hofterne på en Instagram-model, da mærket nyligst har fornyet deres genkendelige undertøj. Calvin Kleins tøj er lavet i enkle snit, med sikre, stilrene farvevalg og kan som oftest genkendes på det minimalistiske logo, der pryder mange af deres bestsellers.

Hos Kalstrup forsøger vi på bedste vis at repræsentere Calvin Klein. Derfor finder du hos os et sortiment, der repræsenterer tøjmærkets stil og grundværdier. Udvalget er fokuseret omkring herretrøjer, t-shirts og skjorter, så du nemt kan indføre lidt Calvin Klein i din garderobe.